Honninganalyser

bekendtgørelsen

På analyseinstitut i Tyskland han man foretaget undersøgelser af honningen, det kan man ikke få gjort i Danmark, det er dyrt 750,- kr. for et glas.
Der er kun ca. 25 biavlere af de ca. 5000 i Danmark, der hvert år får analyseret deres honning.
Om analyse fra maj 2012, kan fx siges:
Enzymaktiviteten kaldet ivertase er på 106,8, som må siges at være meget fint.
Under skemaet på første side står at 51% er alm. lyng, 10% mælkebøtte, 8% kornblomst og 7% røllike. Det giver 76%, resten findes på side 2.
Her er nævnt 24 forskellige trækkilder, som jeg har oversat ved at google via Wikipedia.
Det gav følgende oplysninger: Skærmplante (skvalderkål fx), røllike, gyldenris, solsikke, mælkebøtte, kål, sennep, klokkeblomst, benved, gåsefod, magnolia, snerle, lyng famile (klokkelyng?), ærteblomst, hvidkløver, vejbred, græs, rosenfamilie, pil og viol.
Der er ikke fundet honningdug eller fremmede pollen (fra andre lande), men nogle få svampesporer og få vokspartikler (det kan ikke undgås).
Øverst til højre på side 1 skriver de, at det er lynghonning, farven er lys rødbrun, at krystalliseringen er fuldstændig, den er typisk gelatineagtig for honningen, og at den er aromatisk intensiv skarp. Der er ingen tvivl om ægtheden.
Nederst på side 1 skriver de, at der er tilstrækkeligt lyngnektar til at det må kaldes lynghonning, og at de øvrige pollen repræsenterer ’tilladte’ trækkilder. De kemisk-fysiske værdier kan man ikke klage over, vandprocenten er relativ høj (men ikke over 20%), hvilket øger muligheden for, at den kan gå i gæring, hvis den ikke lagres korrekt.
Den analyserede honning lever op til EU-direktivet.
Du kan nu selv studere analysen.
Jeg synes, at det er så spændende med biavlen, lige som jordbærrene ikke smager ens hvert år, smager honningen heller ikke ens, vejrliget afspejler sig direkte i smagen.