Kære kunde!

Honningen står for varmt i butikkerne, herved går nogle af honningens værdistoffer tabt. Mange biavlere har varmelegeme i bunden af deres slynge, det skader honningen.

Den honning, du har købt af mig, er koldrørt (den har på intet tidspunkt været varmet op!). Du bør opbevare din honning ved 8° C. indtil den skal spises. Hvis den først skal bruges om fx 8 måneder, kan den stå i fryseren; her kan man følge de almindelige fryseregler (se frk. Jensens kogebog).
Står den for varmt, kan honningen gå i gæring! Hvis du tømmer et glas honning over 2 – 3 uger, kan du opleve, at den efterhånden bliver mere flydende; det er fordi den trækker luftens fugt til sig, når du åbner for låget. Bierne forsegler honningen i stadet, når vandprocenten ligger på under 20.
Blomsterhonningen er fra Nordrup ved Ringsted på Sjælland i , lynghonningen fra Blåvand.

Som følge af EU-lovgivning er alle glas lot-mærkede.

Det er sjældent der findes rester af pesticider i dansk voks; men for at reducere risikoen yderligere, køber jeg overskudsvoks fra voksklubber på Sjælland, selvom den er dyrere. I voksklubber trækkes der lod mellem medlemmerne hvert år om, hvis voks der skal analyseres. Findes pesticidrester udelukkes de af klubben. Da der altid vil kunne findes vokspartikler i honningen, har jeg valgt denne løsning.